Læseforeningens årsberetning og årsregnskab 2023: “Et samfund kan være så stenet”

Den 21. april 2023 afholdt Læseforeningen generalforsamling og i den forbindelse blev årsberetningen og årsregnskabet for 2023 præsenteret.

Bestyrelsesformand Inge Svejdal skriver i hendes introduktion til årsberetningen:

Som bestyrelsesforperson har mit fokus sammen med den øvrige bestyrelse for 2023 været på konsolidering af foreningens økonomi og sikring af good governance. Det er derfor en stor glæde for mig med årsrapporten for 2023 at sige, at vi er i mål med denne opgave. Læseforeningen står nu ledelsesmæssigt og økonomisk er særdeles solidt sted. Det glæder mig særligt fordi en stærk økonomi og ledelse er fundamentet for det store arbejde som venter os forude. Vi lever i et samfund, hvor mange mistrives. Mange føler sig presset på arbejdsmarked og i familierne, som lider under det høje præstationstempo, der møder os i skolerne, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladserne og i sundhedsvæsenet i særdeleshed, som er der jeg har min faglighed. Det er derfor et ønske for mig og bestyrelsen at vi i årene, der kommer, i endnu højere grad får mulighed for at bringe fælleslæsningen og den stund til menneskeligt nærvær og ro, som deling af litteraturoplevelser giver anledning til, ud i bredere dele af det danske samfund. Fælleslæsning er ikke kun til gavn for dem, der lider mest. Vi har som samfund brug for den ro som sænker sig, når vi sætter os ned og med fælleslæsning deler litteraturen og de livserfaringer, som forbinder os med hinanden. Herudfra vokser et stærk og sundt samfund.

Læs hele årsberetningen og årsregnskabet her.

Næste
Næste

Skønlitterær sorgterapi i Aarhus: forfattersamtale og fælleslæsning med Christel Wiinblad og Joa Kruse Lykke