Vi læser langsomt. Herved skabes der mulighed for, at deltagere kan nærlæse teksten og opfatte detaljer, som man måske ikke ville lægge mærke til. Højtlæsningen skaber en følelse af fællesskab, fordi man sidder sammen og lytter til hinandens stemmer. Det er som udgangspunkt læseguiden, der læser højt, men nogle gange inviteres deltagere til at læse. De, der ikke selv har lyst til at læse højt, kan altid blot læne sig tilbage og lytte.

Undervejs i læsningen holdes der pauser. I pauserne taler vi sammen om det, der er læst, og hvad det vækker hos den enkelte. Måske opstår der en undren, der afføder et spørgsmål, mens en anden deltager er blevet mindet om noget fra sit eget liv. Ofte diskuterer vi både handlingen og de fiktive karakterer i litteraturen, og vi taler om, hvad der videre sker i historien. Andre gange taler vi om sproget, beskrivelser af steder, hvad vi ser for os samt stemninger, følelser og associationer. Når vi taler om litteraturen i vores læsefællesskaber, er der ikke noget ”rigtigt svar”. Alt, hvad teksten får os til at tænke på eller føle, er velkomment. Efter en pause genoptages læsningen, og på den måde veksles der mellem højtlæsning og refleksion.

I videoen nedenfor ser du læseguide John fælleslæse på Maskine Maskine på Amager, et værested for mennesker med psykisk sygdom.