Støt med medlemskab

Læseforeningen drømmer om et samfund, hvor der er plads og tid til meningsfulde møder mellem mennesker på tværs af alder, køn, kultur og vilkår. Med udgangspunkt i fælleslæsning skaber vi fællesskaber for alle hvor en mangfoldighed af stemmer mødes omkring litteratur.

Læseforeningen er også en forening, der styrker sin legitimitet for hvert medlem. Desuden har foreningen mulighed for økonomisk støtte ved 300 årlige medlemmer og 100 årlige donationer. Derfor betyder din støtte gennem medlemskab og donation alverden for os!

Som medlem vil du modtage foreningens nyhedsbrev, hvis du ønsker dette, og du kan deltage gratis i flere spændende arrangementer. Når du melder dig ind, har du desuden mulighed for at modtage en indmeldelsesgave.

Mange tak for din støtte!

“Litteraturen kan give trøst, genkalde minder, give ny indsigt i vanskelige emner! Når man læser for andre, skabes der også et rum for refleksion og fællesskab. Jeg finder, det er virkelig meningsfuldt”

- Frivillig læseguide