Kursus i metoden guidet fælleslæsning for frivillige læseguider

Læseforeningens frivillige læseguider spiller en helt afgørende rolle i forhold til Læseforeningens mål - at bringe litteraturen ud, bredt i samfundet, og skabe de skønlitterære åndehuller, som der i vores samfund er så hårdt brug for. Alle vores frivillige er uddannet i metoden guidet fælleslæsning på et af vores kurser for frivillige. Når man deltager på et kursus er man som udgangspunkt forpligtet til at være frivillig hos Læseforeningen i mindst et år.

Lær mere om rollen som læseguide og find et kursus der passer dig, på listen med aktuelle kurser herunder. Kontakt os og skriv hvilket kursus du er interesseret i, så hører du fra os snarest.

  • 20. – 22. februar: Brobygning i psykiatrien på Kolle Kolle i Værløse

  • 16. + 22. – 23. maj: Brobygning i psykiatrien på Kolle Kolle i Værløse

  • 4. – 6. april: Ensomme ældre (Odense) på Stenstruplund kursuscenter, Fyn

  • 10. – 12. april: Ensomme ældre (Aarhus) på Hotel Marselis i Aarhus

  • 3. – 4. maj: Besøgsvenner i Røde Kors, der skal uddannes læseguider. Afholdes i Røde Kors lokaler i København

OBS: Hvis du er interesseret i at høre mere om rollen som læseguide, kan du deltage i vores online spørgende fælleslæsning. Her kan du prøve en guidet fælleslæsning, som den foregår i vores læsegrupper samt få mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have. Læs mere her.

“Jeg har haft mange frivilligjobs i mit liv, men dette er indtil videre det mest meningsfulde og udfordrende for mig”

- Frivillig hos læseforeningen

Hvordan arbejder vi med metoden guidet fælleslæsning? Se aktuelle projekter og lær mere om vores arbejde.