Masterclasses og workshops
Læseforeningens masterclasses er ekspertviden udviklet med henblik på kompetenceudvikling, opkvalificering og inspiration for andre derude der arbejder med litteratur. Ønsker du at videreudvikle din praksis som læseguide, få nye ideer til litteraturvalg og erfaringsudveksle med andre, der arbejder med guidet fælleslæsning? Så er der rig mulighed her. Alle masterclasses kan også købes ud af huset hvis det passer jer bedre, kontakt os for mere info.
Højtlæsning i praksis – stemmen som redskab
Stemmen er ét af vores vigtigste redskaber som læseguide og som højtlæser. I denne workshop kommer du til at lære nye højtlæsningsteknikker og reflektere over din egen stemme gennem bl.a. lydoptagelser.
Program kan rekvireres.
Hvornår: d. 18/2 2025 kl. 15-18
Sted: Godsbanen, Salonen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus
Underviser: Zineth Barfod
Pris: 1750 kr.
Max. 8 deltagere (min. 6 deltagere)
Fordybelseslæsning – hvad og hvordan?
Denne masterclass er for den erfarne læseguide, der trænger til at udfordre sig selv, sin egen praksis og lære nyt. Du vil blive introduceret til det psykolingvisten Maryanne Wolf kalder ”deep reading”, på dansk fordybelseslæsning, og den fænomenologiske eksistentialist Eugene Gendlins begreb ”felt sense”. Samtidig med at du bliver klædt teoretisk på, vil du blive trænet i en helt praksisnær metode ”elicitation”, det mikro-fænomenologiske interview, til at facilitere læseoplevelser, der undgår vanens magt, men bliver ved med at fordre det Mette Steenberg i en række artikler har kaldt ”aktiv tænkning”.
Du vil få en grundig introduktion til elicitation og træne anvendelsen af metoden gennem praksisøvelser i par. Spørgeteknikker fra det mikro-fænomenologiske interview hjælper dig som læseguide med at arbejde med niveauskift og med at udforske stadigt flere kropsforankrede og kropsforankrende nuancer i læseoplevelsen og har til formål at forbinde sansning med tænkning.
Denne masterclass afholdes i Læseforeningens hyggelige lokaler i Emblasgade. Som en ekstra bonus vil du modtage bogen Litteratur i Virkeligheden (udkommer på AU Press i marts måned), der udfolder det teoretiske og metodiske grundlag, som denne workshop er baseret på.
Hvornår: 30.01.2025, 10.00 - 15.00
Hvor: Emblasgade 175, 2100 København Ø
Underviser: Mette Steenberg
Pris: 2500 kr Inkl. forplejning
Max. 8 deltagere (min. 6 deltagere)
Tilmeldingsfrist: 10.01.2025
Guidet fælleslæsning: ”Brush up”
Føles det som århundreder siden du blev uddannet læseguide? På denne masterclass vil du, sammen med andre, få genopfrisket metoden guidet fælleslæsning og modtage personlig sparring og feedback.
Program kan rekvireres.
Hvornår: Dato kommer snart
Hvor: Godsbanen, Salonen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus
Underviser: Mette Steenberg og Anne Maria Stagis
Pris: 2500 (inkl. Forplejning)
Max. 8 deltagere
At læse med mennesker med demens
Hos Læseforeningen har vi erfaring med at fælleslæsning kan skabe en stor positiv forskel for mennesker med demens. Vi sætter spot på at skabe skønlitterære fællesskaber for mennesker med demens og hvilke greb og overvejelser der kan være relevante i fælleslæsningen.
Program kan rekvireres.
Hvornår: d. 4. oktober, 13.00 - 16.00
Hvor: Godsbanen, Salonen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus
Underviser: Zineth Barfod
Pris: 1750 kr.
Max. 12 deltagere (min. 8 deltagere)
“Det er ikke alle der føler, de har retten til at læse. Det vil jeg gerne lave om på.”
- Frivillig læseguide