LÆSEGUIDEPROGRAMMET

Læseguideprogrammet er den struktur, der binder vores indsatser sammen på tværs af landet i alle dele af samfundet og for alle de mennesker, vi læser med. Programmet er udviklet som ramme for det frivillige arbejde, og for at understøtte, forankre og kvalitetssikre læsegrupperne. Indenfor rammen af Læseguideprogrammet rekrutteres og understøttes læseguider vha. tilknytning til en lokal læseguidekoordinator, som koordinerer læsegrupper og organiserer netværk for lokale læseguider. 

Læseguideprogrammet tilbyder ERFAmøder, supervision, deltagelse i temamøder og løbende litteratur- og socialfaglig sparring. Som et nyt initiativ har du som læseguide desuden mulighed for at tilmelde dig en årlig sommerskole, der er et inspirerende læringsrum, hvor vi over to dage byder frivillige læseguider på tværs af landet til at mødes og få nye perspektiver og inspiration til læsefællesskaber, guidet fælleslæsning og skønlitterær empowerment.

Læseguideprogrammet er udviklet med udgangspunkt i Læseforeningens arbejde med det overordnede formål at nå bredt ud med læsegrupper som et tilgængeligt frivilligt baseret tilbud for mennesker i udsatte livssituationer og alle mulige andre, som har lyst til at være del af et læsefællesskab. Programmet har skabt grobund for at Læseforeningen med frivillige kræfter er lykkedes med at skabe en landsdækkende indsats med læsefællesskaber, der når bredt ud, og engagerer og inspirerer mennesker i alle dele af samfundet.  

 
C1A18F0F-_04.jpg

Som frivillig i Læseforeningen bliver du en del af et inspirerende netværk.

 

Mere info om hvordan du bliver frivillig?