Generalforsamling 26. april 2015

Læseforeningen afholder generalforsamling søndag den 26. april fra 13-15. Generalforsamlingen bliver afholdt i FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C.

Medlemskab

For at kunne deltage og være stemmeberettiget på generalforsamlingen skal man være medlem af Læseforeningen. Indmeldelse sker ved at indbetale medlemskontingent på Læseforeningens konto: Merkur Andelskasse, reg.nr. 8401, kontonr.: 01136862.Prisen for et årskontingent er 300 kr., dog 200 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Medlemskabet bliver ikke automatisk fornyet, så hvis du som tidligere medlem ikke har indbetalt kontingent i 2015 og ønsker at forblive medlem af foreningen, bedes du indbetale kontingent.Vi gør opmærksom på at nye medlemmer kan få en bog i medlemsgave hvis de ønsker det. Se mere her.

Indkomne forslag

I henhold til Læseforeningens vedtægter (se her) skal indkomne forslag til vedtægtsændringer være modtaget senest en uge før generalforsamlingen. Indkomne forslag kan sendes til laeseforeningen@gmail.com.

Valg til bestyrelse

Enhver der er medlem af Læseforeningen, har mulighed for at stille op til foreningens bestyrelse. Den nuværende bestyrelse vil i denne forbindelse gerne invitere alle der har erfaring med eller lyst til at arbejde med følgende områder til at overveje at opstille til bestyrelsen: Procesfacilitering, strategisk udviklingsarbejde, strategisk kommunikation, regnskab, salg og marketing, sårbare grupper, forretningsudvikling, HR og lønforhold.

Transport til generalforsamling

Læseforeningen refunderer medlemmernes eventuelle udgifter til transport til generalforsamlingen (offentlig transport (ikke første klasse), kørsel i egen bil eller samkørsel). Husk kvitteringer.

 

Vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen

Læseforeningen

Forrige
Forrige

Dagsorden til generalforsamling 26. april 2015

Næste
Næste

Kom med Læseforeningen til Festival for ny dansk litteratur