Læseforeningens generalforsamling 2016
Læseforeningen afholder generalforsamling lørdag den 28. maj kl. 13-15. Generalforsamlingen bliver afholdt i FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C.Medlemskab
For at kunne deltage og være stemmeberettiget på generalforsamlingen skal man være medlem af Læseforeningen. Indmeldelse sker ved at indbetale medlemskontingent på Læseforeningens konto: Merkur Andelskasse, reg.nr. 8401, kontonr.: 01136862. Prisen for et årskontingent er 300 kr., dog 200 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Medlemskabet bliver ikke automatisk fornyet, så hvis du som tidligere medlem ikke har indbetalt kontingent i 2016 og ønsker at forblive medlem af foreningen, bedes du indbetale kontingent.
Vi gør opmærksom på at nye medlemmer kan få en bog i medlemsgave hvis de ønsker det. Se mere her: http://laeseforeningen.dk/?page_id=1370
Indkomne forslag
I henhold til Læseforeningens vedtægter (se http://laeseforeningen.dk/?page_id=1148) skal indkomne forslag til vedtægtsændringer være modtaget senest en uge før generalforsamlingen. Indkomne forslag kan sendes til laeseforeningen@gmail.com
Valg til bestyrelse
Enhver der er medlem af Læseforeningen, har mulighed for at stille op til foreningens bestyrelse. Læseforeningen er inde i en god udvikling både internt som organisation og eksternt i forbindelse med vores kerneområde Fælleslæsning for særlige målgrupper. Bestyrelsen har bl.a. fokus på forretnings- og økonomimodel, strategisk udvikling, strategisk kommunikation, særlige målgrupper, HR og lønforhold. Det vi mangler mest pt. er personer med interesse for og erfaring med økonomi og regnskab.
Transport til generalforsamling
Læseforeningen refunderer medlemmernes eventuelle udgifter til transport til generalforsamlingen (offentlig transport, kørsel i egen bil eller samkørsel – der refunderes dog kun svarende til billigste transportform). Husk kvitteringer.
Meld meget gerne tilbage hvis du kommer (senest onsdag d. 25. maj), så vi har en fornemmelse af hvor mange der dukker op.
Vi glæder os til at se så mange som muligt!
Med venlig hilsen
Læseforeningens bestyrelse