Læseforeningen søger unge, som kunne tænke sig at blive læseguider for andre unge

OBS. Uddannelsen er udskudt til d. 21. februar, 28. februar og 7. marts 2018.

Fristen for indsendelse af ansøgning er nu d. 19. januar, men send gerne din ansøgning nu.

 

Er du ung og er du ramt af psykisk sårbarhed? Er du glad for litteratur og vil du gerne dele den glæde med andre i samme situation? Så kan det være noget for dig at blive læseguide for en gruppe af andre unge.

 

Læsegrupper for unge psykisk sårbare

I samarbejde med SIND Ungdom har Læseforeningen en læsegruppe for unge som har eller har haft psykiske sårbarhed inde på livet. Læsegruppen mødes ugentligt og deler litteratur, som en læseguide uddannet i metoden guidet fælleslæsning har udvalgt og præsenterer for deltagerne. 

Møderne i læsegruppen består af højtlæsning af en kort tekst og et digt. Læseguiden holder pauser undervejs og stiller åbne spørgsmål som knytter an til de følelser og tanker teksten vækker hos deltagerne. Som læseguide er du med til at skabe et trygt rum, hvor alle har mulighed for at komme med inputs og hvor ingen føler sig presset til at sige noget. Samtidigt er du med til at bringe litteraturen i spil i forhold til det levede liv, tanker og følelser.

 

Rolle som læseguide

Det kræver ingen uddannelse eller speciel jobbaggrund at blive læseguide, bare du har en interesse for litteratur og kan møde andre med respekt og et åbent sind. I udvælgelsen af læseguider lægger vi vægt på at dine unikke erfaringer og baggrund bedst muligt kan bringes i spil i rollen som læseguide.

Over tre moduler med to ugers mellemrum vil du blive uddannet i metoden guidet fælleslæsning. Mellem modulerne vil du deltage i læsegrupper en gang om ugen, så du løbende kan bringe redskaberne i spil og se dem anvendt i praksis. Under hele forløbet vil du være tilknyttet en læseguide, som også underviser på uddannelsen. Når du efter uddannelsen er klar til at have din egen læsegruppe, startes der op med løbende støtte og vejledning.

Undervisningsmodulerne ligger d. 21. februar, 28. februar og 7. marts 2018 kl. 9-15 og finder sted i SIND Ungdoms lokaler i København

 

Ansøgning

Hvis du har lyst til at blive frivillig læseguide, skal du kunne deltage i undervisningen i november og december.

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag d. 19. januar.

Ansøgningsskema kan downloades her.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

 

For yderligere information kan du kontakte Helene Forsberg på tlf. 71 79 99 19 eller e-mail laeseforeningen@gmail.com eller læse mere om Læseforeningen og metoden guidet fælleslæsning på vores hjemmeside: laeseforeningen.dk

Billede til opslag.jpgBillede til opslag.jpg
Forrige
Forrige

Læseforeningen besøger årets bogmesse

Næste
Næste

Læseforeningen er finalist til Årets Fællesskabspris