Kbh Læser - og vi læser med!

Den 23. februar til 4. marts er det tid til den årlige litteraturfestival, Kbh Læser, der i år har temaet MANIFEST.  

 

Fire muligheder for fælleslæsning

Læseforeningen vil i år stå for fire guidede fælleslæsninger til tre forskellige arrangementer i utraditionelle rammer. Alle er velkomne, når vi inviterer inden for i Kulturtårnet, Domkirken og på Ørestad Bibliotek. Her læser vi manifest-inspirerede tekster om menneskesind, fremtider og identiteter.

Guidet fælleslæsning er højtlæsning med indlagte pauser, hvor der er plads til, hvad der nu melder sig for den enkelte af forundring, afsky, nysgerrighed, genkendelse eller noget helt femte.

Manifest og litteratur er tæt forbundne. Hvis manifestet er et opråb, en trang til en anden verden end den, vi kender, er litteraturen den, der kan føre os ind i det ukendte land. Mens teksten læses højt, bevæger vi os sammen ind i de ukendte landskaber og opholder os sammen dér.

Kom og læs med os:

Kom i god tid, da der er begrænsede pladser.

 

Læsning for hele byen

Under Kbh Læser er byen spækket med spændende litterære arrangementer for enhver smag. Ligesom Læseforeningen har festivalen til hensigt at sprede læselysten og litteraturglæden - både til de i forvejen storlæsende bogorme og til dem som sjældent eller aldrig læser.

Du kan læse mere om Kbh Læser og se det fulde program på www.kbhlaeser.dk  

Kbh Laeser 2018 2.JPGKbh Laeser 2018 2.JPG
Forrige
Forrige

Guidet Fælleslæsning med Læseforeningen

Næste
Næste

Infomøde for frivillige