Læsning og fest på Kofoeds Skole
I sidste uge var Læseforeningen inviteret med til sommermarked på Kofoeds Skole i København, hvor vi starter en læsegruppe op til august. Kofoeds Skole holdt 90 års fødselsdag for deres store, sociale indsats og indviede samtidig en række socialøkonomiske butikker og nye lokaler.
På Læseforeningens stand kunne man deltage i to Pop-Up læsninger og droppe ind og høre om vores arbejde. Mange kom forbi til hyggelige og spændende snakke.
Læsegrupper som indgang til beskæftigelse
Vi ser meget frem til at igangsætte læsegruppen på Kofoeds Skole, som er en del af projektet ”Stærke læsende fællesskaber som indgang til beskæftigelse”. Med støtte fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune driver Læseforeningen dette projekt, der har til formål at bringe borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, nærmere et liv med beskæftigelse ved at facilitere læsegrupper for målgruppen, der kan modvirke social marginalisering og styrke borgernes livskvalitet.
Ud over Kofoeds Skole starter vi bl.a. en læsegruppe op på Settlementet på Vesterbro. Du kan læse mere om indsatsen her