Nu kan du komme i åben læsegruppe i Holstebro!

På Holstebro Bibliotek er der fra september måned mulighed for at deltage i ugentlige læsegrupper. Har du lyst til at læse god litteratur i fællesskab med andre, er en læsegruppe nok lige noget for dig.

Nye læsegrupper Holstebro.jpgNye læsegrupper Holstebro.jpg

Hvad er en læsegruppe?

Læsegrupperne er åbne for alle. Det kræver ingen forberedelse at være med, og du behøver ikke at vide noget om litteratur på forhånd. I læsegruppen findes der ikke rigtige og forkerte oplevelser af en tekst. Det vigtigste er, at du møder op med åbent sind - klar til at lytte og undre dig.

En læseguide, uddannet af Læseforeningen, kommer og læser højt af den tekst, hun eller han har medbragt, samtidig med at vi sidder med teksten i hænderne. På den måde bliver tempoet sænket lige nok til, at vi virkelig kan nærlæse teksten og opfatte ting, som vi måske ellers ikke havde bemærket.

Undervejs i læsningen bliver der holdt pauser. Pauserne er til for at reflektere over teksten. Det er i pauserne, at samtalen om teksten starter - over en slurk kaffe.

 

Tid, sted og tilmelding

Læsegrupperne forløber over ti gange, og du kan deltage enten på tirsdage eller onsdage. Det foregår på Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, 7500 Holstebro.

Om tirsdagen er det kl. 13-14.30, og første gang er den 4. september. Om onsdagen er det kl. 10.30-12 med opstart den 5. september.

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til Charlotte fra Læseforeningen på charlottebork@laeseforeningen.dk  Eventuelle spørgsmål kan også rettes til Charlotte.

Det er gratis at deltage, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Forrige
Forrige

Mette Steenberg på Røddingmødet 2018

Næste
Næste

Ny læsegruppe for seniorer i Aarhus