Læseforeningens Masterclasses forår/efterår 2019

Læseforeningens masterclasses er et nyt tiltag, der skal styrke vores indsats omkring guidet fælleslæsning. De er udviklet med henblik på kompetenceudvikling og opkvalificering, og giver mulighed for fordybelse, praksisopgaver, erfaringsudveksling og diskussion. Masterclasserne er et tilbud til alle der arbejder med litteratur og læsegrupper, og for uddannede læseguider.

(Medlemmer af Læseforeningen får rabat)

1) VERDENSLITTERATUR

Trænger du til et helt nyt og frisk litteraturpust fra fjerne himmelstrøg, så er ”Verdenslitteratur” noget for dig! Vi giver dig en introduktion til teksterne og du vil få udleveret en litteraturoversigt over alle de tekster vi har læst i efteråret til inspiration for din egen videre læsning. Igennem efteråret har vi i Læseforeningen haft fokus på at læse verdenslitteratur, både den klassiske og den nyere litteratur, fra Pudebogen af Sei Shoonagon til Kældermennesket af Dostovjevski til Virginie Despentes Vernon Subutex. Det har været både spændende og udfordrende at læse tekster så fjernt fra ens egen erfaringshorisont. Denne erfaring og inspiration til verdenslitteraturen vil vi dele med jer i denne masterclass.

Sted: København. Kulturhuset Indre By
Dato: d. 2. maj kl. 15-18
Underviser: Mette Steenberg, Helene Forsberg, og Anna Liv Bolther
Pris: 900,- (450,- for medlemmer)
Max. 16 deltagere (min. 8)
Tilmeldingsfrist d. 18 april på laeseforeningen@gmail.com, Oplys det, hvis du er medlem

2) HØJTLÆSNING - AFLYST

Stemmen er ét af vores vigtigste redskaber som læseguide. Måske har du gennem længere tid haft lyst til at udforske din stemmes muligheder yderligere og blive mere bevidst om dens kvaliteter, samt få flere redskaber at arbejde med. Hvis det er tilfældet er chancen her nu! I denne masterclass kommer du til at lytte til og arbejde med højtlæsningsteknikker og din egen stemmes kvalitet gennem lydoptagelser. Du skal ikke medbringe tekster til denne klasse, i stedet skal du installere en stemmeoptager på din telefon, og gøre dig bekendt med den (instruktion følger!). Klassen veksler mellem par- og gruppeøvelser.

Sted: Aarhus
Dato: d. 2. september kl. 13-16
Underviser: Zineth Barfod
Pris: 1.800,- Inkl. forplejning (900,- for medlemmer) .
Max. 8 deltagere (min. 6)
Tilmeldingsfrist d. 19. august på laeseforeningen@gmail.com. Oplys det, hvis du er medlem

3) GUIDET FÆLLESLÆSNING BRUSH UP - AFLYST

Er det længe siden du tog kurset som læseguide, eller længe siden du har haft en læsegruppe og trænger du til at få genopfrisket alle de gode fif og få ny inspiration til litteratur, så kom og deltag i denne masterclass. Her får du adgang til Læseforeningens mange og lange læselister med al den gode gennemprøvede litteratur og grundlæggende ny inspiration til tekstvalg. Derudover forbereder I parvis en læsning og vi laver en guidet fælleslæsning, hvor alle leder på skift. Vi optager læsningerne på video og ser dem igennem sammen i den efterfølgende supervision.

Sted: Middelfart
Dato: d. 12 september kl. 10-15
Underviser: Mette Steenberg og Helene Forsberg
Pris: 2.500,- Inkl. forplejning (1.250,- for medlemmer)
Max. 8 deltagere (min. 6)
Tilmeldingsfrist d. 28 august på laeseforeningen@gmail.com. Oplys det, hvis du er medlem

4) FORDYBELSESLÆSNING OG SPØRGETEKNIKKER

Som læseguide kan man opleve, at der går ’vane’ i læsegruppen, både hvad ens egne spørgsmål og deltagernes svar angår. Spørgeteknikker fra det mikro-fænomenologiske interview hjælper dig som læseguide med at arbejde med niveauskift og med at udforske stadig mere nuancerede detaljer i læseoplevelsen. Denne masterclass sætter fokus på, hvordan man som læseguide kan facilitere det, psykolingvisten Maryanne Wol kalder deep reading. Du vil blive introduceret til det mikro-fænomenologiske interview og se metoden anvendt med det formål at skabe fordybelse i læseoplevelsen, hvorefter I arbejder med metoden gennem praksisøvelser i par.

Sted: Aarhus, Godsbanen
Dato: d. 6 november kl. 10-15
Underviser: Mette Steenberg
Pris: 1.800,- Inkl. forplejning (900,- for medlemmer)
Max. 8 deltagere (min. 6)
Tilmeldingsfrist d. 23 oktober på laeseforeningen@gmail.com. Oplys det, hvis du er medlem

5) STÆRKE REAKTIONER PÅ TEKSTEN - AFLYST

Tænker du lidt for meget over at vælge den rigtige tekst og har tendens til at vælge det, der ikke forarger nogen? Eller kan du som læseguide føle dig ansvarlig for, eller have svært ved at håndtere, når litteraturen vækker stærke følelser? Denne masterclass tager udgangspunkt i tekster, der gennem tiden har givet anledning til stærke reaktioner blandt deltagerne i læsegrupperne. Du vil blive præsenteret for konkrete tekster, der på den ene eller anden måde har sat sindene i kog blandt deltagerne i læsegrupperne, og med udgangspunkt i det vil vi drøfte forskellige stærke reaktioner og strategier til at tackle dem. Formålet med denne masterclass er at styrke jer som læseguider i at tackle stærke følelsesmæssige reaktioner og samtidig bevare modet og lysten til at vælge tekster med udgangspunkt i jeres undren og stå ved det – også når det bliver udfordret.

Sted: Aarhus
Dato: d. 3. oktober kl. 13-16
Underviser: Helene Forsberg
Pris: 900,-, (450,- for medlemmer)
Max. 16 deltagere (min. 8) Tilmeldingsfrist d. 19 september på laeseforeningen@gmail.com. Oplys det, hvis du er medlem

6) AT LÆSE MED DEMENTE- AFLYST

Hvordan kan man som læseguide imødekomme de ældre i en læsegruppe, som udviser tegn på demens? Hvilke tegn på demens kan vi aflæse og hvad får demente egentlig ud af en guidet fælleslæsning? Dette er spørgsmål som er relevante for mange af de læseguider, der ugentlig sidder med ældre demente mennesker i en læsegruppe. En rådgiver i demens holder oplæg og giver professionelle og relevante perspektiver på, hvordan I som læseguider kan imødekomme og håndtere ældre med demens. Vil diskuterer i mindre grupper, udveksler erfaringer og søger nye løsninger.

Sted: Odense
Dato: d. 23. oktober kl. 13-16
Underviser: Maria Grene Helsted
Pris: 900,- (450,- for medlemmer)
Max. 16 deltagere (min. 8)
Tilmeldingsfrist d. 9 oktober på laeseforeningen@gmail.com. Oplys det, hvis du er medlem

7) LITTERATUR OG SOCIALT UDSATHED

Denne masterclass sætter fokus på tankerne bag Læseforeningens arbejde for at inkludere mennesker i socialt udsathed i læsende fællesskaber. Samtidig fokuserer vi på konkrete muligheder for at arbejde med empowerment for socialt udsatte gennem vores læsende fællesskaber. Du skal vælge denne masterclass, hvis du har lyst til at lave læsegrupper for mennesker i social udsathed eller ønsker at skabe empowerment gennem din rolle som læseguide. Masterclassen er baseret på oplæg om vores sociale arbejde og giver et indblik i det konkrete arbejde med empowerment for unge psykisk sårbare. Samtidig fokuseres der på, hvordan du som læseguide kan arbejde med empowerment i din praksis som læseguide.

Sted: København,
Dato: 14. november kl. 15-18
Underviser: Helene Forsberg
Pris: 900,- (450,- for medlemmer)
Max. 16 deltagere (min. 8)
Tilmeldingsfrist d. 1 november på laeseforeningen@gmail.com. Oplys det, hvis du er medlem

Masterface.jpgMasterface.jpg
Forrige
Forrige

Kom til fælleslæsning i Viborg

Næste
Næste

”Wellness for hjernen” - den første mandag i måneden.