Åbne læsefællesskaber til københavnerne på biblioteker bredt i byen

Screen Shot 2020-09-26 at 2.15.33 PM.png

Selvom meget har været sært i dette herrens år 2020, sker der også masser af gode ting - blandt andet at vi nu endelig kan lancere åbne skønlitterære læsefællesskaber for københavnerne på biblioteker bredt i byen. Projektet har været længe undervejs, og er nu endelig blevet virkelighed i kraft af et stærkt samarbejde på tværs af Læseforeningen, Sundhed-, Omsorg- og Kulturforvaltningerne i København. 

Projektet skal række ud til seniorer i København, der har lyst til at mødes med andre om god litteratur i åbne læsefællesskaber. Læsegrupperne faciliteres af læseguider uddannet i Læseforeningens metode guidet fælleslæsning - en åben tilgang til litteratur, hvor alle kan være med uden særlige forudsætninger.

Læsegrupperne mødes en gang ugentligt og det er kvit og frit at deltage.

Her kan du se hvilke biblioteker vi mødes på, samt info om ugedage og tidspunkter:

  • Hovedbiblioteket, 4. sal i Kløvedalzonen, tirsdage kl. 13.00-14.00.Vi mødes første gang d. 1/9-2020. Adresse: Krystalgade 15, 1172 København K.

  • Christianshavn Bibliotek, tirsdage kl. 13.00-14.00.Vi mødes første gang d. 22/9-2020. Adresse: Dronningsgade 53A, 1420 København. Bemærk: Ingen læsegruppe på Christianshavn Bibliotek den 1. tirsdag i måneden.

  • Biblioteket Rentemestervej, onsdage kl. 15.30-16.30.Vi mødes første gang d. 16/9-2020. Adresse: Rentemestervej 76, 2400 København NV.

  • Kulturstationen Vanløse, i Biblioteksrummet, torsdage kl. 15.00-16.00.Vi mødes første gang d. 17/9. Adresse: Jernbane Allé 38, 2720 Vanløse.

  • Valby Bibliotek, mandage 13.00-14.00.Vi mødes første gang d. 21/9-2020. Adresse: Annexstræde 2, 2500 Valby.

  • Øbro Jagtvej Bibliotek, Tirsdage 15.30-17.00 første gang d. 1/10 2020 Adresse: Jagtvej 227, Kbh Ø

Forrige
Forrige

Du kan stadig nå det! Vær med: Fælleslæsning af Clarice Lispectors klassiker Stjernens time

Næste
Næste

BRÆNDER DU FOR AT DELE LITTERATUR I UNG-TIL-UNG FÆLLESSKABER?