Fælleslæsning i samarbejde med Teater Republique / Revolver

Samarbejdet fortsætter! Vi er glade for at kunne fortælle, at vi igen i samarbejde med teatret REPUBLIQUE/REVOLVER på Østerbro (Østerfælled Torv 34) kan invitere til gratis FÆLLESLÆSNING! Denne gang mandag d. 13. maj kl. 18.00-18.30 i salen på REVOLVER, inden forestillingen ’dagene, dagene, dagene’ spiller kl. 19.00.

Her vil en frivillig læseguide fra Læseforeningen facilitere en kort fælleslæsning og samtale om Tone Schunnessons anmelderroste roman ’dagene, dagene, dagene’.

Dørene og baren åbner kl. 17.30.

NB!

Vil du se forestillingen ’dagene, dagene, dagene’ efterfølgende kl. 19.00, kræver det, du har købt billet til forestillingen. Køb din teaterbillet og tilmeld dig fælleslæsningen d. 13. maj her på linket – du får igennem vores samarbejde med teatret 20% på billetterne (rabatten er automatisk trukket fra):

https://www.republique.dk/foresti.../dagene-dagene-dagene...

Om ’dagene, dagene, dagene’

Et stærkt underholdende sted for knuste drømme! Den fallerede blogger Bibbs bliver forladt af kæresten Baby, og det igangsætter et vanvittigt kapløb. Bibbs skal nemlig skaffe 100.000 kroner, hvis hun vil overtage lejekontrakten og beholde deres fælles lejlighed.

Glæd jer til at opleve Anne Sofie Wanstrup som Bibbs, Jennifer Vedsted Christiansen (bl.a. How To Kill A Dog) er instruktør, Marie Bjørn er dramatiker og Fryd Frydendahl (kunstfotograf og fotograf for bl.a. MØ) er scenedesigner. Stærkt underholdende, højt tempo og med vidunderlige oneliners. Forestillingen er baseret på Tone Schunnessons anmelderroste roman med samme titel.

Forrige
Forrige

I litteraturen er du aldrig alene: Bliv frivillig læseguide og vær med til at modvirke ensomhed blandt ældre i Odense 

Næste
Næste

Invitation: Læseforeningens generalforsamling 2024 og bogreception på ‘Litteratur i virkeligheden’