LÆS SOM MAND - LÆSEGRUPPE FOR MÆND I PENSIONSALDEREN
Prik din far, mand, nabo eller gamle kollega på skulderen, måske er denne læsegruppe noget for ham!
Overgangsfasen mellem arbejdsliv og pension kan for mange være udfordrende. Her vil Læseforeningen i samarbejde med SDU undersøge om læsende fællesskaber med plads til meningsfulde samtaler kan være med til at gøre en positiv forskel.
Som en del af et forskningsprojekt søger Læseforeningen mænd på eller på vej på pension (i aldersgruppen 60-75 år) til at deltage i en læsegruppe. I læsegruppen læses klassisk og moderne skønlitteratur efter metoden guidet fælleslæsning.
OM FÆLLESLÆSNING
Fælleslæsningen foregår både fysisk på Odense Centralbibliotek og online via programmet Zoom, hvor en læseguide fra Læseforeningen læser højt. Deltagelse kræver derfor ikke forberedelse og forudsætter ikke særlig viden om litteratur, kun lyst til at læse og diskutere. Vi læser en novelle og et digt hver gang. Der bliver holdt pauser i læsningen, hvor vi i plenum reflekterer over, hvad vi har læst.
FÆLLESLÆSNING ODENSE CENTRALBIBLIOTEK
Læsegruppen mødes fysisk én gang ugentligt på Odense Centralbibliotek i ca. halvanden time over 8 uger med opstart onsdag d. 11/8 kl. 10.30 - 12.00. Der er ingen tvang, men vi håber, du kan være med så mange gange som muligt, hvis du tilmelder dig. Hvis du er interesseret, kan du tilmelde dig her.
ONLINE FÆLLESLÆSNING
Læsegruppen mødes online på Zoom tirsdage og torsdage over 10 uger med opstart tirsdag d. 14/9 kl. 15.00 - 16.30 og torsdag d. 30/9 kl. 13.30 - 15.00. Det eneste det kræver er en computer eller tablet og en internetforbindelse. Deltagere understøttes i brug og adgang til Zoom. Hvis du er interesseret, kan du tilmelde dig her.