POETISK GRUNDLOVSEVENT I HASLEV
På grundlovsdag d. 5. juni inviterer skønlitterær aktivist Anne sammen med Læseforeningen, Poesiens Bus og digter Liv Ea til poetisk grundlovsevent på Kulturnariet i Haslev. Kom og vær med!
Oplev en digtoplæsning, en guidet fælleslæsning og nyd et glas, når vi i anledning af grundlovsdag kører Poesiens Bus til Kulturnariet i Halsev.
Digter Liv Ea læser op af sin digtsamling lys bliver til løv, hvorefter vi sammen mødes i en guidet fælleslæsning med læseguide og skønlitterær aktivist, Anne. Anne udvælger og medbringer teksterne, som hun læser højt, og undervejs i læsningen taler vi sammen om alt det, litteraturen vækker.
Formålet med guidet fælleslæsning er, at du kan byde ind i snakken om litteraturen med dine egne meninger, følelser og associationer. Du vælger selv, hvor meget eller hvor lidt du vil dele, for i bund og grund handler det om at samles og nyde litteraturen på kryds og tværs af identiteter. I Læseforeningen tror vi nemlig på, at en tekst kan forstås på utallige måder. Da teksterne allerede er valgt, skal man ikke forberede sig som deltager, og man får teksterne i hånden, når man ankommer.
Vi byder på snacks og lidt at drikke undervejs.
Praktisk info og tilmelding
Hvor: Kulturnariet, Søndergade 12A, 4690 Haslev
Hvornår: Kl. 11-13
Tilmelding: Det kræver ingen tilmelding at være med, du skal bare møde op, lige som du er - lyt til din nysgerrighed!