STJERNENS TIME FORTSÆTTER - NU I ET EKSOTISK ÆGTESKAB
I efteråret da virus for en stund tillod det, igangsatte vi et nyt fedt initiativ, der næsten tog os med til Brasilianske himmelstrøg med et intensivt fælleslæsningsforløb med stjernen Clarice Lispectors bog ‘Stjernens Time’. I spidsen for forløbet havde vi to skarpe fælleslæsere - nemlig vores gode frivillige læseguide Thit Hansen (smukt portrætteret på billedet ovenfor) og antropolog Line Dalsgaard, der gennem en årrække har forsket i Brasilien og i skønlitterære fællesskaber.
ET EKSOTISK ÆGTESKAB
Fordi det var så fedt at læse intenst sammen og at mærke nogle fjerne himmelstrøg i virustid, fortsætter vi nu succesen. Denne gang inviterer en tur til Japan med Yukiko Motoya's ‘Et eksotisk ægteskab’, som Thit som læseguide vil højtlæse og kuratere med den gode poesi. Her et glimt fra fortællingen:
"En morgen, da jeg så mig i spejlet, var mit ansigt begyndt at glemme, hvem jeg var.”
PRAKTISK
Vi strækker os fra Brasilien helt til Japan i tiden mellem vinterferie og påske og mødes ugentligt virtuelt i virus-tid med start tirsdag d. 23/2 kl. 19.00-20.30 og de følgende fem tirsdage til og med d. 23/3. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig via her nedenunder, men skynd dig - først til mølle. Læsegruppen er gratis og åben for alle og tilgås via Zoom. Du skal selv have en computer, tablet eller smartphone for at være med.