Gør en forskel med litteratur: Vi søger nye frivillige til at læse med voksne i udsatte positioner

Vil du være med til at bekæmpe social udsathed med skønlitteratur og skabe meningsfulde og stærke læsefællesskaber for mennesker på kanten af samfundet? Læseforeningen søger nye frivillige læseguider i København, Odense og Århus (og omegne), som skal være med til at opstarte åbne, tilgængelige læsefællesskaber for socialt udsatte voksne.

OM OS OG OM AT VÆRE LÆSEGUIDE

Læseforeningen er en civilsamfundsorganisation, der arbejder for at modvirke udsathed og skabe øget trivsel, empowerment og mental sundhed ved at etablere skønlitterære fællesskaber for folk i alle aldre, livssituationer og på tværs af samfundslag. Vores læsegrupper faciliteres af frivillige læseguider uddannet i Læseforeningens metode guidet fælleslæsning – og det er her, vi mangler dig.

Ved at etablere skønlitterære fællesskaber sammen med mennesker i udsathed, skaber vi meningsfulde møder mellem mennesker på kanten af samfundet. Vi søger læseguider der vil læse på fx herberger og væresteder, men du kan som frivillig også være med til selv at opsøge nye samarbejder. Som frivillig læseguide vil du blive del af vores frivilligteam, som læser mod udsathed, og i praksis være med til at skabe øget trivsel gennem inspirerende, styrkende læsefællesskaber, og dermed modvirke udsathed, ensomhed og social isolation. Du vil læse en gang ugentligt i dagtimerne ca. 1,5 time for din læsegruppe. Du kan læse alene eller dele læsegruppen med en anden læseguide. Vi forventer, at du efter at have fået uddannelsen, kan forpligte dig som læseguide minimum 1 år. Læs mere om vores arbejde, læseguideuddannelse og metode.

VI TILBYDER

  • En 3-dages internatuddannelse i metoden guidet fælleslæsning, der vil finde sted d. 28 februar - 1. marts 2024 i Stenstruplund på Sydfyn.

  • Et match med en læsegruppe, som du læser med en gang om ugen i dagtimerne

  • Et dynamisk frivilligmiljø og del af et frivilligprogram, der understøtter dig i din praksis

  • Adgang til vores litteraturforum – et online tekstarkiv for alle aktive frivillige i Læseforeningen

OM DIG

  • Du er interesseret i litteratur og har lyst til at dele den med andre

  • Du er engageret i arbejdet for at skabe sociale og kreative læsefællesskaber for udsatte voksne

  • Du er en dygtig facilitator, som møder alle i øjenhøjde og med respekt

  • Du er mødestabil og har mulighed for at læse fast én gang ugentligt i dagtimerne

ANSØGNING

Send en kort motiveret ansøgning til maria@laeseforeningen.dk senest d. 12. februar 2023. Vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Uddannelsen er gratis, og der vil være gratis forplejning og overnatning.

 
Forrige
Forrige

Barselsvikariat i København: Vi søger en projektleder til Læseforeningens ungeindsats pr. 15. april 2024

Næste
Næste

Nyt intiativ: Har du allerede uddannelsen i guidet fællesning og vil du være med til at skabe online læsefællesskaber for mennesker med handicap?