Læseforeningens generalforsamling d. 22. marts 2020
Læseforeningens Generalforsamling d. 22. marts 2020 på Vartov i Hjørnestuen kl. 13.00-16.30
Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Jane og Phil Davis fra The Reader Organisation i Liverpool. De har gæstet os tidligere, sidst til generalforsamling på Borup Højskole i 2015, og vi i bestyrelsen og sekretariatet glæder os meget til at gense dem. Vi håber at mange af foreningens frivillige og vores samarbejdspartnere vil benytte lejligheden til at møde Jane og Phil, som fortsat udgør en vedvarende kilde til inspiration i vores fælles arbejde med at skabe stærke læsende fællesskaber for alle. Programmet for dagens generalforsamling lyder:
Program
13-14.30: Generalforsamling 2020 (for medlemmer).
Gennemgang af regnskab, ledsaget af formandens årsberetning og præsentation af Læseforeningens mange nye projekter, der starter op i 2020 indenfor både Mental sundhed og Empowerment + valg og behandling af evt. indkomne forslag. Særskilt indkaldelse til GF med dagsorden følger.
14.30. Kaffe. Alle er velkomne.
15.00-16.30. Besøg af Jane Davis, der vil fortælle om Calderstones, International center for Shared Reading, hvorfra The Readers landsdækkende frivillige indsats udspringer og Phil Davis, som vil fortælle om sin forskning i litterær læsning og mental sundhed. Phil er netop aktuel med ny bog, som I kan finde mere om her.
16.30 Farvel og tak for i dag!
Tilmelding sker ved at du skriver til laeseforeningen@gmail.com senest d.15. Marts