JOPOPSLAG: FRIVILLIGKOORDINATOR FOR LÆSEFORENINGENS SKØNLITTERÆRE ENSOMHEDSBEKÆMPELSE
OBS! UDLØBET! Vil du være med til at vokse vores skønlitterære indsats for at modvirke ensomhed på tværs af alder og sociale lag, og kan du engagere, motivere og organisere frivillige, så er stillingen som koordinator for ensomhedsindsatsen i Læseforeningen måske noget for dig.
Læseforeningen arbejder for at skabe livskvalitet for mennesker på tværs af livssituationer gennem stærke læsende fællesskaber. Vi har nu behov for at styrke vores indsats for skønlitterær ensomhedsbekæmpelse. Derfor søger vi en medarbejder til indsatsområdet VI LÆSER MOD ENSOMHED, der kan koordinere ugentlige læsegrupper på plejehjem og aktivitetscentre, samt en-til-en læsninger i eget hjem. Udover vores eksisterende ældre indsats i Odense og København har stillingen et udviklingsperspektiv med et mål om at udbrede ensomhedsindsatsen til yngre målgrupper på landsplan. Du skal kunne projektlede gennem frivilligengagement- og involvering, og du skal have erfaring med at udvikle gennem praksis i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere.
Som koordinator i Læseforeningen bliver du del af en civilsamfundsorganisation i konstant udvikling, forankret bredt i landet med et stærkt hold medarbejdere i hhv. Aarhus, København og Svendborg. Dine nærmeste kollegaer er et hold af koordinatorer, der organiserer læsegrupperne og den frivillige indsats, samt programchef for indsatsområdet VI LÆSER MOD ENSOMHED.
OM DIG:
· Du skal kunne lede- og motivere et stort antal frivillige, der alle læser for at modvirke ensomhed
· Du skal kunne vokse indsatsen gennem engageret frivilligledelse og tæt samarbejde med praksis
· Du skal have overblik og kunne kommunikere med såvel frivillige, samarbejdspartnere og deltagere
· Du skal være imødekommende og sætte pris på at have kontakt til mange forskellige mennesker.
· Du skal kunne arbejde struktureret og tage ansvar for lavpraktisk koordinering
ANSØGNING
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt. Vi forventer at du har (minimum) to ugentlige arbejdsdage på kontoret i Kbh og (minimum) en dag på Fyn. Derudover kommer månedlige rejser til Aarhus i forbindelse med medarbejdermøder. Vi søger ikke en specifik profil, men lægger vægt på, at du har erfaring med enten ældre eller ensomhedsområdet samt projekt- og frivilligledelse og relevant uddannelses- og erhvervserfaring. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
OBS! UDLØBET! Motiveret ansøgning samt CV sendes til Direktør Mette Steenberg senest mandag d. 6 december Der afholdes samtaler i København 14. december Spørgsmål til stillingen rettes til programchef Helene Forsberg.