LITTERÆR PAUSE: LÆSEGRUPPER OG FÆLLESSKAB FOR STUDERENDE
Føles livet som studerende til tider som en lang, sej kamp? Måske føler du dig overvældet? Så vil vi gerne tilbyde dig en velfortjent pause og et rum til at mødes med andre der genkender følelserne. Læseforeningen starter nemlig i samarbejde med Studenterrådgivningen læsegrupper op i Aarhus, Odense og København, for studerende der på forskellig vis har det svært eller mangler et sted at dele sine tanker.
Du behøves ikke at være vant til at læse eller tale om litteratur for at deltage, det vigtigste er, at du har lyst til at mødes med andre unge om meningsfulde samtaler med udgangspunkt i god litteratur. Læsegruppen kræver ingen forberedelse, en læseguide medbringer tekster til hver mødegang og læser højt for gruppen - du kan komme præcis som du er og sammen skaber vi et præstationsfrit rum med skønlitteraturen i centrum. Vi læser sammen en gang om ugen og der vil være kaffe, the og lidt sødt.
HVOR OG HVORNÅR
Gruppen i Aarhus bliver afholdt torsdage kl. 16.00 - 17.30 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3F, 8000 Aarhus C. Tilmelding ved mia@laeseforeningen.dk.
Gruppen i Odense bliver afholdt onsdage kl. 15:00-16:30 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Tilmelding ved sara@laeseforeningen.dk.
Gruppen i København bliver afholdt mandage kl. 16-17:30 i KBH+, Emblasgade 175, 2100 København Ø. Tilmelding ved sigrid@laeseforeningen.dk.