TO PODCASTS: LYD PÅ LÆSEFORENINGEN

IMG_5666 xx.jpg

Hvis du vil høre metodemesteren Mette Steenberg fortælle mere om, hvordan vi i Læseforeningen med skønlitteratur og metoden guidet fælleslæsning kan gøre en forskel for os mennesker, så lyt til podcast fra Regnfang. Eller kom med praksismageren Helene Forsberg og en flok unge psykisk sårbare helt med ind i kernen af det hele – ind i en skønlitterær hverdagslomme, hvor du kan opleve, hvordan skønlitteratur gør en forskel og skaber plads til al livets slinger.

Lyt til podcasten Læsning af skønlitteratur som en mental teknologi fra Regnfang, hvor Mette sætter ord på skønlitteraturens måder at gøre en forskel for os mennesker - særligt når vi deler læseoplevelser. Hør om effekten af at læse sammen i forhold til stress, angst, depression og ensomhed, om læsning som opmærksomhedstræning, og om læsningen som en måde at udvide sin forståelse af sig selv og sin omverden.

Lyt til podcasten Guidet fælleslæsning med unge fra Odense Bibliotekerne, hvor du kan bevæge dig ind i Læseforeningens arbejde med metoden guidet fælleslæsning og høre en live fælleslæsning med Helene og en gruppe psykisk sårbare unge. Hør om hvordan skønlitteratur kan bruges til at skabe litterære læsefællesskaber og åndehuller i hverdagen.

God lyttelyst!

Forrige
Forrige

NY RAPPORT: ALLE BØRN FORTJENER GLÆDEN VED AT LÆSE

Næste
Næste

GUIDET FÆLLESLÆSNING I POESIENS BUS