SKØNLITTERÆRT EVENT FOR UNGE: KOM TIL FÆLLESLÆSNING OG SPISNING I UKIRKE

I Læseforeningen har vi flere tilbud til unge, som har lyst til at mødes med andre unge i læsegrupper, hvor der er højt til loftet og plads til at tænke vildt og frit sammen med andre unge.

Tirsdag d. 15. marts kl. 17:00-19:30 inviterer vi unge til fælleslæsning og spisning i uKirke på Vesterbro i København. Kom forbi og hør om vores ungeindsats, prøv en guidet fælleslæsning og nyd et måltid gratis mad i vores selskab!

Vi har inviteret nogen af vores medskabere og ambassadører til at fortælle om deres fede initiativer, du kan bl.a. høre om feministisk læsegruppe og skønlitterært støttefællesskab for Ukraine. Vi vil også lave en fælleslæsning som en forsmag på, hvordan det er at deltage i en af vores læsegrupper, inden vi slutter af med fællesspisning. Læseforeningen sørger for mad til alle deltagere, og billige drikkevarer kan købes.

Hvor: uKirke, Dannebrogsgade 53, 1660 København V (læs mere om uKirke på deres hjemmeside eller facebookside og følg dem på instagram @uKirke)

Hvornår: Tirsdag d. 15. marts 2022 kl. 17:00-19:30

Tilmelding: til sigrid@laeseforeningen.dk senest søndag d. 13. marts.

Læs mere om eventet på facebook

Vi glæder os til at se dig!

Forrige
Forrige

FÆLLESLÆSNING SOM FØDSELSFORBEREDELSE I AARHUS OG LITTERÆR MØDREGRUPPE I KØBENHAVN

Næste
Næste

RAPPORT OM LÆSEGRUPPER FOR SMÅBØRNSFORÆLDRE: PERSPEKTIVER FRA SAMARBEJDSPARTNERE