Tankegræs #5 – ”Rum for ømhed” skriveworkshop og tryk af tidsskrift med det rullende trykkeri
Læseforeningens unge skønlitterære aktivister inviterer til skriveworkshoppen “Rum for ømhed” i samarbejde med poesirødderne fra Det Poetiske Kvarter, billedkunstner Kristian Johansen fra det rullende trykkeri (KBJ Printing) og forfatter Anne Katrine Bagai. Det kommer til at ske den 22. februar klokken 10.00-17.00 i Vogn 1 på Godsbanen. Adressen er Skovgaardsgade 3B, 8000 Aarhus C.
Vi skriver og udgiver, til workshoppen, den femte udgave af Læseforeningens litterære tidsskrift TANKEGRÆS - og denne gang indtager vi Aarhus.
Der er 5 gratis pladser friholdt til lokale unge (16-35) i Aarhus, som er særligt interesserede i litteratur og skrivning. Måske er det dig? Ellers er workshoppen for frivillige i Læseforeningen og Det Poetiske Kvarter.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i workshoppen. Der vil være let morgenmad, frokost, kaffe og sødt. Deltagelse og forplejning er gratis.
Tilmeld dig efter først-til-mølle på mariemandrup@gmail.com senest den 14.02.2025.
Program for workshoppen:
10.00-10.30: Let morgenmad
10.30-11.00: Velkomst og fælleslæsning
11.00-12.00: Skriveøvelse 1
12.00-12.45: Frokostpause
12.45-13.45: Skriveøvelse 2
14.30-16.30: Formgivningsproces ved billedkunstner Kristian Johansen fra Det Rullende Trykkeri samt produktion og tryk af vores tekster og illustrationer samles til TANKEGRÆS #5. Inkl. kaffepause med lidt sødt til ganen. I dette tidsrum vil der også være mulighed for silent reading, så medbring gerne lidt læsestof.
16.30-17.00: Lancering af tidsskrift
Workshoppen er støttet af Nordea Fonden.