VI FORTSÆTTER DEN FILOSOFISKE FÆLLESLÆSNING I 2022

Vil du have en hverdag med eksistentielle åndehuller, større vidder og lidt mere space. Læseforeningens filosofiske fælleslæsning er måske noget for dig!

Fordi det har været så fedt at læse sammen og dele knudrede tanketråde og koble abstrakt tænkning og filosofisk teori med metoden guidet fælleslæsning, fortsætter vi med en ny omgang filosofisk fælleslæsning i det nye år - selvfølgelig! Vores dygtige læseguide, Helle Selma Friis, og programchef, Helene Forsberg, er igen klar til at dele skøn filosofisk litteratur med jer.

OM FÆLLESLÆSNING
Filosofisk fælleslæsning er et åbent og gratis initiativ henvendt til alle, der har lyst til at fordybe sig i filosofi og eksistentiel tænkning med kobling til det levede liv sammen med andre. Du behøver ikke at have erfaringer med eller kendskab til filosofi. Bare kom som du er – så fælleslæser vi stærke filosofiske tekster kombineret med poesi.

Det eneste det kræver er lysten til at være med og dele de tanker, følelser og erfaringer, som den filosofiske litteratur vækker. Som altid kræver det ingen forberedelse at deltage. Vores gode læseguider udvælger og matcher dagens filosofiske og poetiske indspark, og præsenterer den for jer ved højtlæsning, og så taler vi om teksterne undervejs.

HVORNÅR
Vi læser første gang den 12.1.2022 og herefter hver anden onsdag i lige uger kl. 16.00-17.30. Læsegruppen mødes virtuelt på Zoom. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig her.

Vi glæder os til fælleslæsning, eksistentiel tænkning og samtale med jer!

Forrige
Forrige

JULEHILSEN FRA LÆSEFORENINGEN - OG ET JULEØNSKE

Næste
Næste

VI SØGER NYE LÆSEGUIDER TIL AT LÆSE MED SOCIALT UDSATTE VOKSNE