VIL DU GØRE EN FORSKEL MED SKØNLITTERATUR I VIRUSTID?

Screen Shot 2021-02-02 at 12.30.06 PM.png

Vi søger lige nu frivillige læseguider med lysten til og modet på at gøre en forskel for at modvirke udsathed og ensomhed nu og efter virustid. Ved at skabe stærke læsefællesskaber for ensomme ældre i København og socialt udsatte voksne i - og omkring København og Aarhus, kan du som læseguide netop nu være med til at gøre en forskel med skønlitteratur.


OM OS OG OM AT VÆRE LÆSEGUIDE:

Læseforeningen er en civilsamfundsorganisation, der arbejder for at skabe øget trivsel, empowerment og mental sundhed ved at etablere skønlitterære fællesskaber for folk i alle aldre, livssituationer og på tværs af samfundslag. Vores læsegrupper faciliteres af frivillige læseguider uddannet i Læseforeningens metode Guidet fælleslæsning – og det er netop her, du kommer ind!

Som frivillig læseguide læser du en gang ugentligt i dagtimerne ca. 1,5 time for din læsegruppe. Du kan læse alene eller dele læsegruppen med en anden læseguide. Vi forventer at du efter at have fået uddannelsen kan forpligte dig som læseguide minimum 1 år. Se vores hjemmeside for mere information om vores arbejde, læseguideuddannelse og metode her på hjemmesiden.

VI TILBYDER:

  • En 3-dages uddannelse i metoden guidet fælleslæsning

  • En introduktion til at være læseguide på en virtuel platform, indtil vi igen kan mødes fysisk

  • Et match med en læsegruppe, som du læser med en gang om ugen

  • Du bliver en del af Læseforeningens læseguideprogram og støtte i din praksis

  • Et dynamisk frivilligmiljø, der understøtter dig i at bringe læsegrupperne nye steder hen

OM DIG:

  • Du er interesseret i litteratur og har lyst til at dele den med andre

  • Du har mod på at skabe læsefællesskaber for at modvirke ensomhed og udsathed

  • Du er en dygtig facilitator, som møder alle i øjenhøjde med respekt

  • Du er modig og idérig, og engageret i at skabe en lokal litterær kultur i din by  

ANSØGNING

Kort motiveret ansøgning sendes senest d. 16/2 til læseguidekoordinator nadia@laeseforeningen.dk. Husk at skrive, om du vil være læseguide i og omkring Aarhus eller i og omkring København, og om du vil læse med enten ældre eller udsatte voksne. Du skal kunne deltage på den virtuelle læseguideuddannelse i marts. 

Datoer:

Kursus for læseguider, der skal læse med socialt udsatte i København eller Århus:

8 marts: kl. 9-17, 15 marts: kl. 9-17 og 22 marts: kl. 9-15

Kursus for læseguider, der skal læse med ældre i København:

12 marts, 19 marts og 26 marts: alle dage kl. 9-16.30

Forrige
Forrige

Virtuel fælleslæsning for småbørnsforældre

Næste
Næste

DET SKØNLITTERÆRE AKUTBEREDSKAB I VIRUSTID