Online læsefællesskab for LGBT+ personer i samarbejde med LGBT+ Danmark
Læsefællesskabet er et frirum og et trygt sted at dele og udforske de tanker og følelser, som litteraturen vækker i os. Den gode læseguide Søs vil ved hvert møde dele både prosa og poesi for gruppen. Det kræver ingen forberedelse eller litteraturfaglige kundskaber at være med.
Vi læser - som altid - skønlitteratur ud fra metoden guidet fælleslæsning. Det er en metode udviklet til at dele skønlitterære læseoplevelser gennem live-læsning i mindre grupper af deltagere. En læseguide udvælger litteraturen (typisk en novelle/romanuddrag og et digt) på forhånd og læser højt for gruppens deltagere, hvorefter der tales om teksterne i fællesskab.
Vi mødes online tirsdage kl. 17.00 - 18.30. Tilmeld dig og få et link hos maria@laeseforeningen.dk. Hvis du har været med én gang, er du ikke forpligtet til at være med igen. Vær med som det passer dig.
Vi ses på zoom!